FORSIDE

Way Up North Festival 2022 finder sted fredag den 16. og lørdag den 17. september på Studenterhuset Aalborg – Gammeltorv 10 9000 Aalborg.

Ansøgningsfristen er d. 1. august og vi opfordrer alle Nordjyske bands og artister til at søge om at optræde. 

Festivalen har hvert år siden 2004 præsenteret 24 af de bedste nordjyske bands og artister på tre scener i Studenterhusets lokaler, for en udvalgt skare af branchefolk fra Danmark, Nordeuropa og selvfølgelig det Aalborgensiske publikum. 

I gennem årene har navne som The Blue Van, Oh No Ono, Figurines, Tone, Johny Hefty, Mnemic, Mercenary, The Courettes, Get Your Gun, De Underjordiske, Ginne Marker, Rikke Thomsen, Hjalte Ross, Kogekunst, Angående Mig og Farveblind trådt deres tidlige skridt på scenen til Way Up North.

Udover muligheden for at spille til selve festivalen, vil en håndfuld bands og artister blive udvalgt til at optræde på to af Europas vigtigste udstillingsvinduer for rytmisk musik, i form af Reeperbahn Festival i Tyskland og Spot Festival i Aarhus. 

Den udvalgte håndfuld af artister til Spot og Reeperbahn vil som noget nyt få tilbudt et skræddersyet forløb, der vil bestå af både fælles workshops/talks og individuelle coaching sessions med professionelle musikere og branchefolk, der kan hjælpe det musikalske projekt videre, samt klæde dem på til optrædener på Spot og Reeperbahn. 

Helt konkret vil dette bestå af en samling af alle de udvalgte Way Up North artister ca. hver anden måned i året efter en optræden på Way Up North Festival, hvor forskellige temaer indenfor musikbranchen vil blive behandlet og arbejdet på, ud fra de udvalgte projekters nuværende ståsted. 

Ansøg om at spille Way Up North ved at sende en ansøgning til booking@studenterhuset.dk 

Ansøgningen skal bestå af et link til minimum tre sange/værker samt en pressepakke bestående af fotos og en beskrivelse af projektet. 
Alle genrer indenfor rytmisk musik er velkomne til at ansøge.
Ansøgningsfrist er 1. august 2022