CHRONICLE

About This Project

Lyden af “Chronicle” er som et bastardbarn af samtlige skandinaviske særarter af metal. Det sorte fra Norge, det groovy fra Sverige, det melodiske fra Finland og den nådesløse Danske fræs. Denne cocktail af subgenrer holdes inde i folden af en gruppe kompetente musikere med mange timer lagt i deres instrumenter. Ydermere bærer bandets live-udtryk og energiske performance præg af et scenevandt og yderst fokuseret hold, der virkelig brænder for det projekt, som de har givet navnet “Chronicle“.

 

Chronicle er på mange måder et live-band, og alle bandmedlemmer er opsatte på, at sørge for at hver enkelt koncert er en unik og energisk oplevelse for publikum. Bandet har spillet på de skrå brædder over det meste af Danmark og har optrådt til nogle af de største metal-arrangementer og -festivaler, som landet har at tilbyde.