WOLVES AMONG US

About This Project

WOLVES AMONG US (tidl. E’nemia) har med deres nordjyske metalcore, været et band der har gjort sig positivt bemærket for deres udgivelser over en længere periode. I deres egen hjemby spilles deres sange på de lokale rockpubber og natkluber, ligesom sangene og drengene nyder stor anerkendelse for, på intelligent vis, at forene det tunge med det poppede. Nu står bandet klar med deres debut udgivelse ”Collapse” der er produceret af Jonas Haagensen (Aphyxion) i Hansen Studios.

 

Debuten er et album de har arbejdet på i et godt stykke tid, og hvor niveauet har fået et gevaldigt nyk opad. Bandet vil med LP’en, på mange måder starte på en frisk og således også med et nyt navn:

 

”Jeg tror lidt at vores gamle navn hang os ud af halsen. Især når man siger det med nordjysk dialekt. Det lyder sgu så pokkers harmløst. Haha. Jokes aside. Vi arbejder med et meget ambitiøst musikkollektiv, og vi har selv en ambition om udlandet. Her måtte vi sande at E’nemia måske ikke klingede skide godt i det henseende. Sådan er det. Vi bliver ældre og klogere. Det kan man nu både se på navnet men især i musikken.”