WAY UP NORTH 2022

About This Project

📢 Så er der åbnet for tilmelding af bands og solister til Way Up North Festival 2022!

Way Up North Festival har eksisteret siden 2005. Ideen var at skabe en samlende begivenhed, hvor det bedste af den nordjyske musik blev præsenteret. Vi har gennem årene holdt fast i denne ide, og præsenterer derfor hvert forår 20-30 udvalgte bands/artister. Vi giver dem og deres musik sceneplads, og samtidig inviterer vi gæster fra den danske musikbranche med en interesse i at opdage nye talenter.
 
Vi er alle ramt af påvirkningen fra corona — ikke mindst kulturen. Vi har derfor besluttet at flytte dette års udgave af Way Up North festival. Med udsigten til at kunne blive nødt til at aflyse festivalen for tredje gang, eller gennemføre i et format med begrænsninger har gjort det til et åbenlyst valg. Vi ved at det er en vigtig begivenhed for de lokale bands og musikere, og vi vil være sikre på at kunne gennemføre med plads til både musikere og publikum.

NYE DATOER FOR DETTE Ă…RS FESTIVAL

En række praktiske forhold, og at Reeperbahn festival nu er lagt samme weekend, gør, at vi desværre er nødsaget til at flytte Way Up North festival 2022 til fredag d.16 og lørdag d.17 september.

Deadline for ansøgninger til at spille er stadig den 1. august 2022.

Derfor er de nye festivaldatoer 16.-17.. september 2022.
 
—
 
Ny tilmeldingsfrist
 
Med de nye festivaldatoer, skubbes fristen samtidig for ansøgninger. Så er du, dit band, din ven, din kæreste eller noget helt femte interesseret i at spille til næste udgave af Way Up North, kan man fortsat nå at sende en ansøgning.
 
Send en e-mail til booking@studenterhuset.dk med et link til en side, hvor musikken kan lyttes til. Som udgangspunkt foretrækkes minimum tre numre — og dertil en kort beskrivelse af projektet. For at komme i betragtning skal man være solist eller band bosiddende i Nordjylland.
 
Den nye ansøgningsfrist er 1. august 2022.
De to dages Way Up North-festival følges op i maj og september med en præsentation af fire udvalgte bands på vores scene på Danmarks største musikbranche begivenhed, Spot Festival i Aarhus samt koncerter på Nordeuropas største af slagsen, Reeperbahn-festival i Hamburg.
Med venlig hilsen
Studenterhuset & bookinggruppen
Way Up North / Studenterhuset