TAK FOR I ÅR!
LINE-UP
TO BE ANNOUNCED
FREDAG
LØRDAG
MOBILVISNING
ARRIS
•
AL JACOBI
•
BEACHPREY
•
CHRISTINA MOMME
•
DANEFAE
•
DANSKE SPOR
DØR I DINE ARME
•
EPHAMERA
•
FOX PALOMA
•
GOING NATIVE
•
JONAS RINGTVED
•
KLOSTERMAND
MADS HØGSTED
•
SCHÆFER
•
SECOND HAND
•
SIGURVIN SIGURDSSON
•
STÖJ SNAK
•
SØVNMØNSTER
THE DEVIL’S TINY CHAINS
•
TRIPPELGÄNGER
•
VÆGTLØS
•
WOLVES AMONG US
•
ØJESTEN
•
ÅH BUSTER
LINE-UP TIL MOBILVISNING!
ARRIS
AL JACOBI
BEACHPREY
CHRISTINA MOMME
DANEFAE
DANSKE SPOR
DØR I DINE ARME
EPHAMERA
FOX PALOMA
GOING NATIVE
JONAS RINGTVED
KLOSTERMAND
MADS HØGSTED
SCHÆFER
SECOND HAND
SIGURVIN SIGURDSSON
STÖJ SNAK
SØVNMØNSTER
THE DEVIL´S TINY CHAINS
TRIPPELGÄNGER
VÆGTLØS
WOLVES AMONG US
ØJESTEN
ÅH BUSTER
SCHÆFER
Med pudsige og poetiske sange inviterer Schæfer dig ind i en verden af samfundsaktuelle fortællinger, der både er mørke og melankolske, lyse og finurlige. Duoen og venneparret, bestående af Anna Skov Jensen (vokal) og Emil Mors Rasmussen (keyboards), skriver sårbare, intense og humoristiske sange, der peger fingre af omverdenen og ikke mindst af dem selv. Schäfer har allerede vundet anerkendelse for deres skarpe sangskrivning med titlen som ‘Årets Nordjyske Sangskriver 2024’ i Skråens musikkonkurrence Band Battle.
Live går Schæfer på scenen som syvmandsorkester, der sammen trækker musikken i eksplosive retninger. “Selvom de syv unge musikere ser søde ud, kan de godt bide fra sig. De tager publikum med storm og efterlader dem målløse.” skriver GAFFA rosende om bandets liveoptræden og beskriver deres lyd som “en form for indie-drømme-jazz, som blandt andet byder på lækre trompetsoloer og korstemmer, der hiver publikum ind i en drømmeverden langt væk fra hverdagens stress og jag.”
DANEFAE
“Bandet spiller fortrinligt, vokalen er flot, og det nordiske islæt giver et spændende udtryk” sådan lød konklusionen fra heavymetal.dk’s anmeldelse af bandet, hvis debutalbum udkom i 2022.
Danefae er et progressivt rock/metal band, der med den klare leadvokal og tunge riffs på elegant vis henter inspiration fra både moderne progressiv metal og fra danske traditionelle tekster og melodier. Ovenpå en noget alternativ turné i 2023, hvor koncerterne fandt sted i blandt andet vikingelanghuse, grotter og bunkere er bandet nu klar til at genindtage spillestedernes scener.
På dagen for koncerten til Way Up North udgiver Danefae deres nye single Fuglekongen.
DØR I DINE ARME
Ærlighed og undergrundspop kendetegner den dansksprogede elektroniske popduo Dør i dine arme, som i deres musik kombinerer grænsesøgende elektroniske genrer med genkendelige elementer fra hyper pop, drum’n’bass, UK garage og punk.
I det genremix opstår musik, som du kan lade dig rive med af, hvor der samtidig er plads til eksperimenterende lyddesign og tekster fulde af store følelser, tabuer og mørke dage, og inviterer til fællessang om alt det, vi ikke taler om.
Når Dør i dine arme optræder live, samler de deres band med en blanding af akustiske og elektroniske instrumenter til en energisk selvfortolkning af deres sange, hvor improvisering og spontanitet smelter sammen med elementer fra punk og rave.
WOLVES AMONG US
Metalcore-kvintetten WOLVES AMONG US, er positivt anerkendt for deres evne til smart og problemfrit at kombinere det tunge med det poppede. Debut albummet ‘Collapse’ som blev udgivet i 2018 har over 500.000 afspilninger worldwide. I efteråret 2021 udgav de deres andet album “Hollow Gloom”, som er mixet og mastereret af Chris Kreutzfeldt (Cabal, Siamese, Unseen Faith, Ghost Iris), og der ligeledes har fået afspilninger verdenen over.
Gennem årene har kvintetten delt scenen med mange af den danske metalscenes topspillere som Unseen Faith, Daze of June, Cold Night For Alligators og spillet shows i England og er ved at skabe sig et navn i tyskland med flere kommende shows.
Live er bandet en fornøjelse at opleve. Med indlevelse, energi og kontakt til publikum er Wolves Among Us helt sikkert en oplevelse du ikke vil gå glip af.
SECOND HAND
SECOND HAND er et dansksproget elektronisk pop/rock-band bestående af 5 unge gutter fra Aalborg. Drengene stræber efter at indkapsle de mange sider af livet som ung i et både boblende og håbefuldt men også intenst og fremstormende lydunivers fyldt med drømmende synthesizere og drivende guitarer. Musikken er fyldt med ungdommelig nostalgi, som taler til både det yngre og det ældre publikum. Kombinationen af den moderne og klassiske tidløse lyd formår at samle folk på tværs af alle aldre.
Når SECOND HAND går på scenen, kan man ikke andet end at blive fortryllet af deres nostalgiske og intense energi. Der er garanti for at kunne både danse, synge, hoppe og føle.
TRIPPELGÄNGER
Trippelgänger trækker deres inspiration fra metallens rødder og de dystre toner fra genrens begyndelse i 1970’erne. Med tordnende trommer, buldrende bas, samt fængende guitarriffs og melodier, skaber trioen et inddragende, okkult univers.
Trippelgänger tilbeder selvfølgelig metallens gudfædre i Black Sabbath, men spejler sig også i kunstnere som Pentagram, Sleep, Uncle Acid & The Deadbeats og Ghost.
I februar 2023 udgav Trippelgänger “Trip to Hell” – en samling med 10 numre, der inkluderer sange fra deres første tre EP’er, udgivet i 2021 og 2022. Deres debutalbum “Possessor” udkom i april 2024.
ÅH BUSTER
Åh Buster er et nyt aalborgensisk artistprojekt, som skaber hudløse hverdags-scenografier. Ambitionen er at beskrive kærlighed, skam, ensomhed, håb og andet livsindhold på en autentisk og nøgen måde. Sproget er poetisk, men samtidig direkte, og når du hører Åh Busters sange, forstår du, hvem kunstneren bag er, og sandsynligvis føler du også, at han forstår dig en smule.
Med inspiration fra børnefilmen “Buster Verden” fik Martin som barn kælenavnet Buster, og det har fulgt ham gennem tykt og tyndt lige siden. Selvom Åh Buster er ny på den danske musikscene, så har Martin længe arbejdet med musik. I 2022 fik han titlen som Årets Nordjyske Sangskriver og hans musik figurere på både Netflix og de store radiostationer.
SØVNMØNSTER
SØVNMØNSTERs musik er fyldt med ungdom og energi, der udforsker livets helt store spørgsmål, uden at tage dem alt for seriøst. De dobbelttydede tekster synger om at være ung og forelsket i livet, men også alt det imellem og det musikalske udtryk drager inspiration fra nutidens hitlyd såsom Patina, Barselona, Joyce og The Minds of 99.
Som nyligt kårede: Årets Nordjyske Liveartist, er scenen stedet hvor de ellers så rolige nordjyder forvandler sig til et dansende, festende og enestående liveband, der leverer sang på sang af publikumsinvolverende hits.
ØJESTEN
Indiebandet ØJESTEN skyder som en spirende forårsblomst op gennem betonsprækkerne for at sprede glæde og højt humør på den danske vækstlagsmusikscene. I et nærværende tekstunivers, som berører alt fra sorg og afmagt til ungdomskærlighedens forelskelse, forundring og frustration, deler ØJESTEN åbenhjertigt ud af oplevelser fra det virkelige liv. Med rødder i dreampoppens svævende og luftige lydunivers, fusionerer bandet genreelementer fra både R&B, indie rock og alt-pop.
Snart er ØJESTEN klar til at præsentere deres selvbetitlede debut-EP. Projektet består af 5 nye kompositioner, som rummer elementer af alt det, ØJESTEN kommer af samt det, de søger at blive til, og er samtidigt kulminationen på timevis af kælderrums-øvere og DIY-studiesessions i det centrale Aalborg.
AL JACOBI
Al Jacobi er det knuste spejl, hvor vi ser vores sande jeg. Med sin elektroniske singer/songwriter-rap giver han stemme til de ufortalte sandheder, vi alle ignorerer. Tidligere i 2023 tog Al på en europæisk turné med 100 koncerter på 100 dage, og han drager igen ud i Europa i 2024 med endnu en turné.
Al Jacobi er også den eneste rapper i verden, der optræder med MiMU Gloves – en trådløs, gestikulerende MIDI-controller, som han bruger til at styre forskellige musikparametre under optrædenerne. Al Jacobi anvender dem til musikalsk kontrol, stemmemanipulation samt audiovisuelt samspil med et måbende publikum.
KLOSTERMAND
Klostermand er en rapper fra den Nordjyske muld, som prædiker at være sig selv, uanset om det er kikset eller ej. Manden bag projektet, Jens Munk, brænder for den smukke natur og suveræne stilhed som livet på landet bringer, og tekstuniverset stråler af ærlighed og den ægte danske hygge. Med en lyd der er inspireret af klassisk hiphop blandet med salsarytmer, jazzharmonier og pop hooks, maler Klostermand et oprigtigt billede af en ung knægt, der prøver at finde sin vej i det store liv.
EPHAMERA
Ephamera udforsker de følelser, vi ofte undgår at tale om. Hendes sange udspringer af skamfulde ønsker og håbefulde svar på de komplekse følelser, der plager os. Med en kontrast mellem det mørke og det lyse bringer hendes musik en balance mellem det skrøbelige og det rå. Hendes luftige vokal står i centrum i et melankolsk elektronisk univers.
Som en mytisk sirene fanger Ephamera straks publikum med sin kraftfulde vokal. Hendes musikalske univers er som en eventyrlig rejse, hvor lytterne føres ind i en dyb og intens atmosfære. Den tunge bas ryster rummet, og hendes optrædener har en dragende kvalitet, der får musikken til at føles som en fængslende rejse—“ligesom en sømand, der bliver lokket af en sirenes sang,” som beskrevet i Gaffa.
Ephamera har udgivet singlerne Talk to Me og Kill This Obsession og arbejder i øjeblikket på at færdiggøre sin kommende EP, som forventes at udvide hendes musikalske univers.
KONCERTSALEN
20:00
SCHÆFER
21:20
DANEFAE
22:40
DØR I DINE ARME
00:00
WOLVES AMONG US
CAFÉEN
20:40
SECOND HAND
22:00
TRIPPELGÄNGER
23:20
ÅH BUSTER
00:40
SØVNMØNSTER
STARGATE
20:40
ØJESTEN
22:00
AL JACOBI
23:20
KLOSTERMAND
00:40
EPHAMERA